Vil du hjælpe de ukrainske flygtninge i Køge?

Efter mange henvendelser fra borgere med ønske om at hjælpe inviterer Køge Kommune nu til koordineringsmøde med byens frivillige hjælpeorganisationer. Kom og vær med onsdag den 23. marts.

17.03.22


Rigtig mange Køge-borgere har henvendt sig til kommunen med ønsket om hjælpe ukrainske flygtninge. Derfor inviterer kommunen nu til et møde med en række hjælpeorganisationer, hvor målet er at skabe rammer for at koordinere det frivillige arbejde med hjælpeorganisationerne.

Vi sætter stor pris på de mange henvendelser fra Køge Kommunes borgere og frivillige organisationer. Vi vil gerne sørge for, at der kommer mest muligt ud af engagementet, og derfor er det helt centralt, at vi får koordineret indsatsen og delt information om de mange tiltag og tilbud med alle relevante parter. Derfor indbyder vi til et koordineringsmøde med Køge Kommunes mange frivillige organisationer, siger Mette Wigand Bode, formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.

På dagen vil bl.a. følgende organisationer være til stede:

  • Red Barnet Ungdom
  • Røde Kors
  • Dansk Flygtningehjælp
  • Borup Flygtningevenner
  • Association af Ukrainere i Denmark
  • Mødrehjælpen

Organisationerne vil holde et kort oplæg, hvor de fortæller om deres aktiviteter, og hvordan man som frivillig kan bidrage. Derefter vil det være muligt at gå rundt og snakke med repræsentanterne for organisationerne. Der er også fokus på at skabe rammer for specifikke tiltag fra privatpersoner.

Mødet bliver afholdt hos Center for Dansk og Integration onsdag den 23. marts kl. 18-20. Adressen er Ølbycenter 53, 4600 Køge. 

Pressekontakt:

Formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Mette Wigand Bode, 

Telefon: 40 18 11 42

Opdateret af Køge Kommune 17.03.22