Forening: Vis hvad I kan til Kids Tour

31.03.22

Hvis I vil have flere medlemmer i jeres forening, så er det nu, I har chancen for at vise, hvad I duer til!

Lørdag den 4. juni 2022 kommer Kids Tour, Danmarks sjoveste cykelløb for børn, til Køge Nord. 

Selve løbet bliver kørt mellem kl. 12 og 14. Men både før og efter løbet vil der være sjove og lærerige aktiviteter for børnene og deres familier ved Køge Nord Sportscenter. Alt efter hvad I har behov for eller lyst til, kan vi stille et stykke græsplæne eller en scene til rådighed for jer på aktivitetspladsen.  

Kom og vis hvad I kan

Vi forventer, at ca. 200 børn mellem 3 og 10 år vil deltage i Kids Tour. De har også deres familier med, så det betyder, at omkring 2.000 besøgende vil lægge vejen forbi på pladsen i løbet af dagen. 

Det giver jer en perfekt anledning til at vise børnene og deres familier, hvad I kan tilbyde dem. Måske får I flere nye medlemmer med hjem.

Tilmeld jer senest 2. maj

Hvis I har lyst til at medvirke, så kontakt Janni Cederholt fra Køge Nord Sportscenter senest mandag den 2. maj.

Skriv til Janni på :

  • En kort beskrivelse af jeres aktivitet
  • Besked om I vil være på græsplænen eller scenen
  • Hvor lang tid I har brug for til jeres aktivitet (cirka). 
  • Om I vil optræde formiddag eller eftermiddag 

Vær opmærksom på, at de yngste børn kører først og de ældste børn sidst i løbet. Derfor vil der være størst sandsynlighed for at møde børn fra 3-årsalderen om formiddagen og børn omkring 10-års alderen om eftermiddagen. 

  

Læs mere om Kids Tour

Opdateret af Køge Kommune 31.03.22