Borgermøde om ny lokalplan for Borgringen

Køge Kommune inviterer til forborgermøde om ny lokalplan for besøgscenter for Vikingeborgen Borgring i Køge

15.03.22
Invitation

Klima- og Planudvalget besluttede den 3. februar 2022 at igangsætte udarbejdelse af lokalplan 1109 – Besøgscenter for Vikingeborgen Borgring, og derfor inviteres naboer og interesserede borgere nu til forborgermøde. På mødet bliver der mulighed for at høre mere om lokalplanprocessen, stille spørgsmål og komme med input til planlægningen. 

Baggrund for udarbejdelse af ny lokalplan
Museum Sydøstdanmark ønsker at anlægge et nyt besøgscenter ved Vikingeborgen Borgring i Lellinge, som skal erstatte det eksisterende midlertidige besøgscenter på stedet. Der udskrives en arkitektkonkurrence om besøgscenteret.
Museum Sydøstdanmark forventer, at projektet kan blive godkendt som UNESCO projekt. 

Besøgscenteret bliver ca. 2.000m² stort med ca. 250 p-pladser med et forventet besøgstal på ca. 60.000 om året. 

Køge Kommune har givet en midlertidig landzonetilladelse til det nuværende besøgscenter med tilhørende parkering.

Efterfølgende har Byrådet godkendt et kommuneplantillæg, som giver mulighed for en permanent ændring af anvendelse af arealet fra landbrugsdrift til offentligt formål i form af nyt besøgscenter.

Kommuneplantillægget danner baggrund for lokalplan 1109 til realisering af det nye oplevelsescenter - Vikingeborgen Borgring.

Lokalplanen udarbejdes samtidig med arkitektkonkurrencen og vil indeholde et areal på ca. 2 ha, der dækker både oplevelsescenteret og Ringborgen.

 

Sted og tidspunkt
Borgermødet afholdes torsdag den 24. marts kl. 17–18 i på parkeringsarealet ved Borgringen i Lellinge. 


Kontakt Plan Byg og Miljø
Opdateret af Teknik- og Miljøforvaltningen 15.03.22