Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller Nej tak til cookies

SetOnClick('allowCookiesBtn', 'cookieDisclaimerOuter', 'cookieDisclaimer.AllowCookies', 'Allowed', 30, '', true);

Saltlager og saltvand – det er sommer i ETK

På ETK er sommeropgaverne godt i gang. Driften skal selvfølgelige køre, selvom der er sommerferie. Her kan du få et lille indblik i sommeren hos ETK.

22.07.19
Sommer hos ETK

"Hot town, summer in the city". Solen bager (også over skyerne), og der bliver holdt sommerferie rundt omkring i Køge.

På ETK arbejdes der med mange forskellige opgaver henover sommeren. Som kommunens driftsorganisation er det vigtigt, at opgaverne ikke går i stå pga. sommerferie. Driften skal køre som den plejer. Der bliver blandt andet tjekket tage på bygninger, gjort rent på plejehjem, hentet skrald med vores nye 4-kammer-biler og klippet hække og græs, der har haft gunstige vejrforhold henover foråret.

Sommer betyder også vinterforberedelser
En del af sommeropgaverne hos ETK er ironisk nok også at kigge frem mod koldere tider. Sommermånederne bruges på at forberede det arbejde, der skal foregå, når ”vinteren” sætter i gang hos ETK den 1. november. Der skal evalueres fra sidste år, der skal kigges på maskiner og mandskab, vinterruterne skal optimeres og så skal det selvfølgelig sikres, at saltlageret er fyldt op.

Strandene holdes pæne
Strandene bliver holdt rene af vores dygtige strandfolk, der kører meget tidligt på strandene, for at sikre at de er rene og pæne til brug for alle. På strandene er der opsat skraldespande til grill og andet affald. Der er masser af muligheder for at smide cigaretskodder ud i skraldespande, men man kan også hente et gratis lommeaskebæger hos VisitKøge, Køge Miniby, Teaterbygningen eller hos Byvenner. Så kan man nemt og hurtigt komme af med skodderne.

Se mere om strandene på vores hjemmeside hér: Strandene

En lille sommerbøn – husk at rydde op efter jer ude i sommerlandet! Vi vil så gerne gøre vores arbejde godt, og det bliver meget lettere, hvis vi ikke skal bruge for mange ressourcer på at samle henkastet affald op.

Rigtig god sommer fra hele ETK-holdet!

Kontakt Petter Møller
Opdateret af Lina Ventzel Pedersen 22.07.19