Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller Nej tak til cookies

SetOnClick('allowCookiesBtn', 'cookieDisclaimerOuter', 'cookieDisclaimer.AllowCookies', 'Allowed', 30, '', true);

Alexander fra ETK vinder DM i Skills

Der var stor jubel hos ETK, da vores anlægsgartnerelev Alexander vandt DM i Skills. Torsdag blev han fejret med kage og flotte ord.

17.04.19


Alexander Herluf Hansen kan nu kalde sig for danmarksmester i Skills for anlægsgartnere. Sammen med sin makker Kamilla Saltoft Finderup Andersen, 23, vandt han DM i Skills, der fandt sted den 4. – 6. april i Næstved. 

Til daglig er Alexander i lære som anlægsgartner hos ETK. Resten af tiden bruger han på Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole, hvor også hans makker Kamilla går i skole. 

Fra torsdag frem mod lørdag havde Alexander og Kamilla 21 timer til at færdiggøre deres anlægsprojekt i Næstved. De havde på forhånd fået udleveret en foreløbig tegning af deres opgave, så de kunne øve sig op til konkurrencen. Til selve konkurrencen var der herefter tilføjet ekstra udfordringer. 

Kage og flotte ord

På ETK er man meget stolt af Alexanders flotte indsats, og derfor var der også mødt mange op til fejringen i kantinen torsdag den 11. april. 

Der var bestilt en stor kage og pyntet op med billeder fra konkurrencen. Dertil fik Alexander flotte ord med på vejen fra både formand for Teknik- og Ejendomsudvalget, Erik Swiatek og fra chef for ETK Petter Møller. 

ETK er og bliver gode folk og godt arbejde.