Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller Nej tak til cookies

SetOnClick('allowCookiesBtn', 'cookieDisclaimerOuter', 'cookieDisclaimer.AllowCookies', 'Allowed', 30, '', true);

Køge Messen 2017

Vil du med bag kulissen i Køge?
Hvad har stormflod, affald og et renere, grønnere Køge til fælles? Kig forbi Køge Messen i weekenden den 4. – 5. marts og kom med bag kulissen hos ETK og Køge Kommunes affaldsteam.

27.02.17
Køge Messen
Når Køge Messen i år slår dørene op for 22. gang til årets bolig og familiemesse, så venter der en masse spændende aktiviteter for børn og voksne sammen med god inspiration og ny viden, man kan bruge i hverdagen.


Træd ind i stormfloden

Du kan komme med bag kulissen og høre mere om den våde onsdag den 4. januar i år, da stormfloden lagde dele af Køge under vand. Hvilket beredskab går i gang, når vandstanden er hele 157 cm. over normalen, og vandet presser på alle vegne? 

Du kan også høre mere om Køges kystsikring i 2,8 meters højde. Køge Bugt er udpeget som særligt risikoområde for oversvømmelser, og derfor går Køge Kommune i front med en plan for at sikre kysstrækningen ud mod Køge Bugt. 

Affald er en ressource

Køge Messen handler også om vores affald.

Kig forbi affaldsteamet, og hør mere om affaldets vej fra skraldespand og til nye produkter. Kom ind og få gode råd om affaldssortering. Her kan I også teste jeres viden om alt det, vi bare smider ud. Tænk, at to almindelige konservesdåser er råmateriale nok til en ringeklokke på en cykel. Sådanne aha-oplevelser vil der være mange af på messen.

Renere, grønnere, Køge

”Køge – en ren fornøjelse” er kampagnen, der engagerer store som små i at mindske mængden af henkastet affald og på den måde sikrer en mere ren, skøn og attraktiv kommune. Teamet bag kan du også møde på standen.

En del af kampagnen er de talende skraldespande i Køges bymidte, der kommer med en bemærkning hver gang, man letter på skraldelåget og smider et stykke affald ud – sammen med Snapperen, den mobile affaldsindsamlingsvogn, som mange af kommunens børn har prøvet at samle affald med. 

Tip og gæt din vej til præmier

Vil du være den næste stemme i de talende skraldespande fra ETK? Hvor mange aluminiumsbakker går der på en cykel? Kig forbi standen og deltag i sjove konkurrencer – og vind gode præmier. 

Tid og sted

Køge Messen foregår lørdag den 4. og søndag den 5. marts i tidsrummet kl. 10-16 i Køge Hallerne, Ved Stadion 2 i Køge. Det koster 50 kr. i entre, men du kan også få gratis adgang med et gæstekort, som kan hentes hos messens udstillere, i lokale dagligvarebutikker og på tankstationer i Køge og omegn. De gratis gæstekort uddeles, så længe lager haves.

Opdateret af Køge Kommune 31.10.17