Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller Nej tak til cookies

SetOnClick('allowCookiesBtn', 'cookieDisclaimerOuter', 'cookieDisclaimer.AllowCookies', 'Allowed', 30, '', true);

Snapper og påskeægget

Solurs-påskeægget, som pyntede på Køge Torv sidste år, har nu startet sin rejse i Køge Kommune og næste stop er Herfølge Bibliotek, hvor genindvielsen den 14. marts kombineres med lanceringen af ”Snapperen” – en affalds- og sorteringsvogn til børn.

11.03.16
Påskeæg og snapper

På mandag d. 14/3 kommer påsken til Herfølge med et 2,5 meter højt påskekunstværk foran Herfølge Bibliotek. Påskeægget, der er udformet som et solur og lyser om natten, skal pynte foran biblioteket i den næste måneds tid. Kunstværket er designet af de lokale kunstnere Anne Schjødt og Erik Vitcetz, og mange vil kunne nikke genkendende til det. Sidste år stod påskeægget nemlig på Køge Torv.

Påskekunsten er et led i traditionen med at udsmykke kommunens offentlige rum til jul og påske. Lokale kunstnere designer kunstværker som, efter det første stoppested på Køge Torv, spredes videre ud i hele kommunen.

Skønheden og udyret

Efter indvielsen bliver der inviteret indenfor på Biblioteket, hvor ”Snapperen” – affalds- og sorteringsvogne til børn, bliver lanceret. Vognene er beregnet til børn i daginstitutioner og 0-klasser, og formålet med vognene, også kaldet ’Snapperen’, er at give børnene en mulighed for at lære om affald på en underholdende måde. 

Det er uhyre nemt for institutionerne at låne en ”Snapper”, idet Projektcenter Køge Bugt administrerer udlånet på vegne af ”Køge – en ren fornøjelse”. Der skal blot ringes til Projektcenter Køge Bugt, så kommer ”Snapperekspressen” og leverer en rengjort og top-tunet ”Snapper”. Vognen afhentes, med skrald, af PC Køge Bugt. Med vognen følger affaldssnappere i børnestørrelse, kasketter og sikkerhedsveste.

Lanceringen er et led i kampagnen – ”Køge – en ren fornøjelse”. Og falder fint i tråd med fokusområderne for kampagnen: forskønnelse og henkastet affald - ”Skønheden og udyret”. 

Fakta om ”Snapperen”

• Vognen er udviklet af Hold Danmark Rent efter inspiration fra Gentofte kommune 
• ”Køge – en ren fornøjelse” har indkøbt fem vogne
• Vognene udlånes via Projektcenter Køge Bugt
• Administration af vognene tager ikke arbejdstimer fra institutionerne. Det kræver kun to telefonopringninger: èn når den skal lånes og én når den skal afhentes.
      
Fakta om solurs-påskeægget: 

• Dekorationen er lavet af Erik Vitcetz og Anne Schjødt, som begge er lokale kunstnere
• Fremstillet af træ
• Dekorationen er udført af ca. 35 elever på Produktionshøjskolen indenfor gartnerilinjen, smedelinjen, tømrerlinjen og idé- og kunstlinjen. 
• Det er ca. 2,5 meter højt, farverigt dekoreret og lyser om natten
• Dekorationen er en fortsættelse af en tradition med at udsmykke det offentlige rum i Køge Kommune af lokale kunstnere i samarbejde produktionshøjskolen
• Traditionen er startet af Ejendoms- og Driftsudvalget efter en studierejse til Zagreb

Opdateret af Køge Kommune 11.03.16