Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller Nej tak til cookies

SetOnClick('allowCookiesBtn', 'cookieDisclaimerOuter', 'cookieDisclaimer.AllowCookies', 'Allowed', 30, '', true);

Bjørneklo

Køge Kommune opfordrer alle borgere til at bekæmpe bjørnekloen. Ellers kan den vokse til skovlignende vækster, som udkonkurrerer andet grønt. Plantens giftige saft gør huden yderst lysfølsom og kan bevirke brandsår på huden. Det tidlige forår er det helt rigtige tidspunkt at få bugt med planten. Hér er den så lille, at den stadig er til at have med at gøre og der er endnu ikke kommet blomster, som kan kaste frø.

Bjørneklo

Køge Kommune har en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Indsatsplanen indebærer blandt andet, at alle lodsejere i kommunen har pligt til at bekæmpe planten på egen jord. 

Hvis du har kæmpe-bjørneklo på din ejendom, er det vigtigt, at du iværksætter bekæmpelse, således at planterne dør og ikke får mulighed for at sætte frø. 

Bekæmpelsen skal være iværksat inden den 1. juni. 

I forhold til vandløb, skal du være opmærksom på, at det er lodsejer, der skal bekæmpe kæmpe-bjørneklo til matrikelgrænsen, der som oftest er midt i vandløbet. Dette gælder også offentlige vandløb. 


Hvorfor bekæmpe bjørneklo?

Kæmpe-bjørnekloen er ikke hjemmehørende i den danske natur. Den er uønsket, fordi den spreder sig meget voldsomt og fordi den, med sin højde og sine store blade hæmmer væksten af andre planter. Det betyder, at arealer, der er invaderet af bjørneklo har en begrænset biodiversitet. 

Derudover er planten saft giftig. Hvis man får saften på huden, og det kommer i kontakt med sollys, kan man få forbrændinger og overfølsomheds-reaktioner. 


Plantens biologi

Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er normalt to-årig. Det vil sige, at det tager to vækst-sæsoner fra frøspiring til blomstring. Efter fuldendt blomstring dør planten. Hvis planten skæres ned inden blomstring, vil planten forsøge at skyde igen for at blomstre. Således kan kæmpe-bjørnekloen overleve uden at blomstre i op til 12 år. Helt frem til oktober kan man se nye blomster på planter, der har været klippet eller beskåret. 

En blomsterskærm indeholder ca. 20.000 frø. Frøene har små vinger og flyver væk fra planten, når de er modne. De flyver dog ikke særlig langt. Langt de fleste frø lander indenfor en radius af 4 meter omkring planten. Næsten alle frøene spirer efter den første vinter, mens 10 procent kan leve videre og spire efter endnu en eller to vintre. Meget få frø overlever mere end tre år. 


Forvekslingsmuligheder

Kæmpe-bjørneklo kan forveksles med andre skærmplanter, for eksempel almindelig bjørneklo og grønblomstret bjørneklo. De har ikke kæmpe-bjørnekloens størrelse og aggressive spredningsmønster. De findes som regel på skrænter og i grøftekanter. De er klart mindre, med højde op til 1, 5 meter og stængler op til 2 centimeter tykke. Kæmpe-bjørneklo bliver til sammenligning 2-4 meter høj og har 5-10 centimeter tykke stængler. 

I nærheden af kysten ved Køge bugt vokser også strandkvan. En skærmplante, som ikke er særlig almindelig på landsplan. Den bliver op til 2 meter høj. Strandkvan kendes på sine kugleformede skærme samt røde og næsten glatte stængler. 


Før du går i krig - sikkerhed frem for alt

Det er absolut nødvendigt at skærme huden mod plantens saft og undgå direkte kontakt med planten - derfor:

  • Bær altid briller eller visir under arbejdet
  • Beskyt huden med langærmet og langbenet tøj og regntøj
  • Brug lange gummihandsker og lange støvler. 
  • Brug også langskaftede redskaber, fx en le, der sikrer god afstand til planterne. 
  • Vær opmærksom på, at der kan være saft på handskerne eller tøjet, og at du kan få det på huden, når du skifter tøj. 
  • Brug ikke buskrydder med snøre, da snøren spreder saften fra planterne.

 Har du brug for mere information, så klik hér: Brochure om bekæmpelse af bjørneklo

Bekæmpelsesmetoder

Så snart jorden er frostfri i det tidlige forår, er det oplagt at få fjernet kæmpebjørneklo fra sin have. Planten vil på dette tidspunkt være mellem 10 centimeter og en halv meter og dermed tilpas lille til, at den er til at have med at gøre.


Rodstikning

En sikker metode til manuel bekæmpelse af få planter er at fjerne plantens vækstpunkt, som befinder sig lige under jordoverfladen. Dette kan gøres ved rodstikning, hvor planten skæres over ca. 10 centimeter under jordoverfladen med eksempelvis en havespade eller drænspade. Efter stikningen trækkes spaden lige tilbage, uden at vippe spaden eller trække i planten. På den måde undgår man både direkte kontakt med planten samt at nye frø kan få plads til at spire. Stikningen foretages mest effektivt, mens planterne er små i april/maj måned. 


Rodstikning - bjørneklo

Figur 1: Rodstikning. Pas på! Ved rodstikning kommer du i kontakt med planterne. Derfor skal du beskytte dig med briller, lange bukser og støvler, langærmet trøje og vandtætte handsker, så du undgår at få saft på huden.


Græsning

En anden bekæmpelsesmetode er græsning. Får er glade for bjørneklo og er derfor effektive på store arealer, der kan hegnes. Fårene kan også få bugt med bjørneklo med arealer med meget krat og opvækst. Kreaturer kan også bruges, men de er ikke nær så vilde med bjørneklo, som fårene. Græsningen skal fortsætte i mindst 5 år for at sikre, at der ikke er flere frø i jorden. Samtidig er det vigtigt at rodstikke eller beskære planter i og omkring hegnslinjen for at forhindre tilførsel af nye frø. 


Mekanisk slåning

Mekanisk slåning med slagleklipper eller le er meget anvendt, og med en vedholdende indsats kan kæmpe-bjørnekloen bekæmpes med denne metode. På åbne arealer kræves der minimum tre slåninger hvert år i op til 12 år. ved slagleklipning opstår der en tåge af plantesaft, som kan være særdeles fårlig at indånde. Det kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger i lighed med udbringning af sprøjtemidler. 


Afskæring af skærme

Når man bekæmper kæmpe-bjørneklo, er det vigtigt at forhindre planten i at danne færdigudviklede frø. Er man kommet for sent kan en nødløsning være at fjerne blomster-skærme ved kapning/afskæring. Denne metode kræver særlig omhu med sikkerheden, fordi planterne på dette tidspunkt er blevet store, og risikoen for at få saft på huden er meget stor. Heldækkende vandtæt dragt med hætte, gummihandsker, beskyttelsesbriller og lange gummistøvler er nødvendig. 

Ikke alle planter blomstrer på samme tid, og planter, der allerede har fået afskåret skærmene, kan blomstre igen. Derfor skal der følges op ved efterfølgende afskæring af nyuddannede skærme. 

Vi anbefaler, at afskårne blomster-skærme efterlades på stedet, for at undgå saft på huden. Hvis man alligevel vælger at bortskaffe afskårne blomster-skærme, skal de i lukket, klar emballage og afleveres på genbrugspladsen i containeren mærket 'uegnet til genanvendelse'.


Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Køge Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er gældende fra 1. marts 2019. 

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Indsatsplanen er gældende for hele Køge Kommune og gælder alle arealer, uanset ejerforhold. 

Se bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo



Kontakt ETK
Opdateret af Trine Landboe-Christensen 17.06.19